Du ved godt, at det er fortid. Alligevel reagerer kroppen, som om faren stadig er der. Hjertet banker, skuldrene stivner, eller du lukker fuldstændig af – uden at forstå hvorfor. Det er ikke svaghed, og det er ikke dig, der er noget galt med. Det er traumer i kroppen.
I dette indlæg dykker vi ned i, hvad der faktisk sker i nervesystemet, når traumer sætter sig fast i kroppen – og hvad der skal til for at opnå ægte forløsning. Uanset om du selv er ramt, eller om du overvejer at hjælpe andre som uddannet traumeterapeut, er det vigtigt at forstå mekanismerne bag.
Hvad vil det sige, at traumer sidder i kroppen?
Den populære forestilling om traumer er, at de primært er et psykisk fænomen – minder, tanker og følelser, der skal bearbejdes med ord. Men forskning og klinisk erfaring peger i en anden retning: traumer lever i nervesystemet og kroppen, ikke kun i tankerne.
Neurologen Bessel van der Kolk populariserede begrebet med titlen The Body Keeps the Score – kroppen holder regnskab. Det betyder, at ubearbejdede traumatiske oplevelser lagres som sensoriske indtryk, spændingsmønstre og automatiske reaktioner i kroppen. Denne kropshukommelse aktiveres, når noget i nuet minder om den oprindelige trussel – en lyd, en lugt, en bestemt stemme eller blot en følelse af at have mistet kontrol.
Resultatet er en traumerespons: kroppen går i alarmberedskab, selvom der ikke er nogen reel fare. Det kan føles som panik, lammelse, vrede eller total følelsesmæssig afkobling. Mange beskriver det som at leve med en håndgranat indeni – man ved aldrig, hvornår den udløses.
Nervesystemet: Din krops utrættelige vagtpost
For at forstå traumer i kroppen er det nødvendigt at forstå, hvordan nervesystemet fungerer. Det autonome nervesystem styrer kroppens overlevelsesresponser – og det skelner ikke altid mellem en reel trussel og et traume fra fortiden.
Psykiateren Stephen Porges' polyvagalteori beskriver tre tilstande, nervesystemet kan befinde sig i:
- Tryg og social: Vi er afslappede, nysgerrige og i kontakt med os selv og andre. Kroppen er i reguleret tilstand.
- Kamp eller flugt: Nervesystemet registrerer fare og mobiliserer energi til handling. Hjertet banker, musklerne spænder op, tankerne accelererer.
- Frys og kollaps: Når truslen er overvældende, og kamp/flugt ikke er muligt, lukker nervesystemet ned. Vi dissocierer, mærker ingenting eller fryser.
Ved traumer kan nervesystemet hænge fast i de to sidstnævnte tilstande – selv år efter den oprindelige hændelse. Det er her, nervesystemsregulering bliver central i behandlingen. I stedet for udelukkende at arbejde med fortællingen om traumet, arbejder man med selve kroppens kapacitet til at føle sig tryg igen.
PTSD, stress og barndomstraumer – hvornår er det traumer?
Mange forbinder traumer med dramatiske enkeltbegivenheder – ulykker, overfald eller krigsoplevelser. Men forskning viser, at barndomstraumer og såkaldte relationsbaserede traumer er mindst lige så udbredte og ofte mere svære at identificere.
Disse traumer opstår ikke nødvendigvis fra én voldsom hændelse, men fra gentagne oplevelser af at føle sig utryg, oversete, kritiseret eller forladt – typisk i den tidlige tilknytning til omsorgspersoner. De sætter sig dybt i nervesystemet, fordi de opstår, inden vi har sprog til at beskrive dem.
Det forklarer, hvorfor mange oplever vedvarende stress symptomer – søvnproblemer, kronisk træthed, irritabilitet, koncentrationsbesvær, smerter uden medicinsk forklaring – uden at de nødvendigvis identificerer sig med betegnelsen traumatiseret. Hos andre udvikler det sig til egentlig PTSD, og PTSD behandling kræver i disse tilfælde mere end traditionel samtaleterapi.
En tommelfingerregel: Hvis du gentagne gange reagerer uforholdsmæssigt stærkt i situationer, der minder om noget fra fortiden – og hvis reaktionen sidder i kroppen, ikke kun i tankerne – kan der være tale om ubearbejdede traumer.
Hvad virker? Kropsbaseret traumebehandling
Traditionel samtaleterapi er værdifuld, men den arbejder primært med det, vi kan sætte ord på. Problemet er, at traumer i kroppen ofte befinder sig under sprogets niveau – i det autonome nervesystem, i muskelspændinger og i automatiske reaktioner, vi ikke selv styrer.
Det er grunden til, at kropsbaserede og traumeforløsende metoder har vundet stor udbredelse. Her er nogle af de tilgange, der viser gode resultater:
- TFT og EFT (Tankefeltterapi og Emotionel Frihedsteknik): Arbejder med tapping på akupressurpunkter mens man holder den traumatiske oplevelse i fokus. Det aktiverer nervesystemet og hjælper med at frigøre fastlåste traumeresponser.
- Transbiologisk Traumeterapi (TBT): En dansk evidensbaseret tilgang, der kombinerer biologisk forståelse af traumer med terapeutiske teknikker til forløsning.
- METAsundhed: En metode der undersøger forbindelsen mellem psykologiske konflikter og kropslige symptomer – herunder, hvordan traumer kan manifestere sig som fysisk sygdom.
- Gestaltterapi: Fokuserer på nærværet i nuet og bevidstheden om kroppens signaler som vej til indsigt og forløsning.
- Co-regulering: Den terapeutiske relation i sig selv er et helende redskab. Når en terapeut er rodfæstet og tryg, kan klientens nervesystem begynde at regulere sig i mødet med denne tryghed.
Fælles for disse tilgange er, at de ikke tvinger klienten til at genfortælle traumet igen og igen. I stedet skabes de betingelser, der giver nervesystemet mulighed for at gøre det, det egentlig altid har ønsket: at afslutte den ufærdige overlevelsesrespons og finde ro.
Psykoterapeut eller psykolog – hvad er forskellen?
Et spørgsmål vi ofte møder, både fra klienter og fra dem der overvejer en terapeutisk karriere: hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?
En psykolog er uddannet på universitetet med en kandidatgrad og er autoriseret af Psykolognævnet. En psykoterapeut er uddannet via en anerkendt psykoterapeutuddannelse og kan være registreret hos FaDP (Dansk Psykoterapeutforening) og godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed.
I praksis er der stor forskel på tilgang: mange psykologer arbejder primært kognitivt og verbalt, mens psykoterapeuter med en traumeforløsende uddannelse ofte arbejder mere helhedsorienteret og kropsbaseret. For mennesker med traumer i kroppen kan det gøre en afgørende forskel.
Hvad angår hvad koster psykoterapi: En session hos en psykoterapeut koster typisk 700-1.400 kr. i Danmark. Det kan virke som meget, men for mange er det en investering, der betaler sig mange gange igen – i arbejdsevne, relationer og livskvalitet. Husk, at psykologhjælp via sygesikringen ikke altid dækker traumeforløsende metoder.
Vil du hjælpe andre? Hvad tjener en psykoterapeut?
Mange der selv har erfaret effekten af traumeterapi, ønsker at hjælpe andre. En psykoterapeut uddannelse er vejen dertil – og spørgsmålet om hvad tjener en psykoterapeut er naturligvis relevant.
En selvstændig psykoterapeut med en solid praksis tjener typisk 400.000-700.000 kr. om året – afhængigt af speciale, lokation og antal sessioner. Det kræver naturligvis opbygning af klientel og et stærkt fagligt fundament, men det er realistisk inden for de første 3-5 år efter endt uddannelse.
Hos STPT uddanner vi registrerede psykoterapeuter med en 4-årig traumeforløsende psykoterapeutuddannelse godkendt af FaDP og Styrelsen for Patientsikkerhed. Uddannelsen er tilrettelagt med 3-5 undervisningsdage pr. måned, så du kan bibeholde dit nuværende arbejde sideløbende. Prisen starter fra 42.500 kr. pr. år – og der er muligheder for finansiering via bruttolønsordning eller arbejdsgiverbetalt efteruddannelse.
Allerede efter første år begynder de studerende at arbejde med øveklienter – fordi vi mener, at terapeutisk kompetence udvikles i praksis, ikke kun i klasselokalet. Og fordi det er der, den virkelige læring sker: i det terapeutiske rum, kroppen imod kroppen, nervesystem mod nervesystem.
Ønsker du en kortere vej ind i feltet, tilbyder vi også en 1-årig uddannelse som certificeret tankefeltterapeut i TFT og EFT – en stærk og praksisnær metode til at arbejde med traumer, angst og fastlåste mønstre.
Tag det første skridt – til dig selv eller til en ny karriere
Uanset om du er kommet hertil, fordi din egen krop gemmer på noget, der ikke vil give slip – eller fordi du drømmer om at hjælpe andre med at finde vej tilbage til sig selv – er der ét sted, det giver mening at starte.
STPT afholder løbende gratis informationsmøder, hvor du kan høre mere om vores tilgang, vores uddannelser og hvad det vil sige at arbejde traumeforløsende. Du møder undervisere og nuværende studerende, og du får lov til at mærke, om det er noget for dig – uden forpligtelse.
Traumer i kroppen kræver ikke, at du er stærk nok til at holde dem ud. De kræver, at du finder den rette støtte til at slippe dem.
Tilmeld dig et gratis informationsmøde hos STPT og tag hul på det, der venter på den anden side.
