Hvad sker der i et barn, når mor og far går fra hinanden? Og hvad betyder det for barnets trivsel – både her og nu og senere i livet?
I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på, hvordan forældres parforhold, konflikter og skilsmisse kan påvirke barnets helbred, identitetsudvikling og evne til at indgå i nære relationer.
Når relationen mellem mor og far er konfliktfyldt
Barnet mærker det hele.
Den emotionelle stemning mellem forældrene er den “psykologiske ilt”, barnet indånder. På et dybt psykobiologisk plan præges barnets hjerne og nervesystem af den stemning, forældrenes samskaber – ikke blot i barndommen, men gennem hele livet.
Fred, ro og følelsesmæssigt engagement skaber optimale betingelser for udvikling. Her opbygges barnets evne til selvregulering, en sund selvfølelse og sikre relationelle kompetencer. Forskning i tilknytning viser tydeligt, at sikre relationer er den stærkeste beskyttelse mod stress og belastninger senere i livet.
Vedvarende konflikter derimod – med frygt, sorg, aggression eller passivitet – kan påvirke barnets markant. Mange børn fra konfliktfyldte familier bliver mere urolige, sover dårlige, har sværere ved at koncentrere sig og kan være præget af kropslig uro og diffuse smerter. Deres nervesystem er konstant i alarmberedskab.
Tidlig toksisk stress
Når et barn over længere tid udsættes for utryghed og konflikt, kan det udvikle det, vi kalder toksisk stress. Det betyder, at barnets stress- og frygtsystem, det sympatiske nervesystem aktiveres for kraftigt og for længe i en udviklingsmæssigt sårbar periode.
Det kan påvirke reguleringen af det autonome nervesystem, hormonsystemet og immunsystemet – og øge risikoen for både fysisk og psykisk mistrivsel senere i livet.
Toksisk stress kan vise sig som:
- Konstant indre uro
- Generaliseret angst
- Søvnproblemer
- Koncentrationsvanskeligheder
- Øget sårbarhed over for sygdom
Barnets følelsesmæssige og fysiologiske reaktioner kan ikke adskilles – krop og psyke hænger uløseligt sammen.
Den første tilknytningsvigt
I en konfliktfyldt familie risikerer barnet at miste tilliden til, at de voksne kan skabe tryghed.
Når barnet ikke føler sig beskyttet, udvikler det strategier for at håndtere uroen: Det kan trække sig, blive “det barn”, tage ansvar for nemmere stemning i familien – (eller) gøre sig usynligt tilpasse sig, udslette sig selv, flygte eller kæmpe. Strategierne giver midlertidig kontrol, men kan hæmme barnets sunde udvikling og autenticitet i relationer.
En skilsmisse kan i nogle tilfælde sænke konfliktniveauet og skabe mere ro. Det kan være en lettelse for barnet. Men skilsmisse kan også åbne for nye former for tilknytningssvigt.
Det andet tilknytningsvigt
Selve skilsmisseprocessen er ofte præget af kaos, sorg og usikkerhed. Barnet mister familien som enhed og kan stå overfor flytning, skoleskift og nye livsvilkår.
I denne sårbare periode har barnet brug for tid, nærvær og følelsesmæssig støtte.
Risikoen opstår blandt andet, når barnet forventes at “komme videre” for hurtigt – samtidig med at forældrene selv forsøger at hele og måske indleder nye parforhold.
Hvor forelskelsen kan – især hvis den er drevet af ubevidst separationsangst – blokere for forældrenes evne til at se og rumme barnets behov klart. Barnet kan komme til at føle sig tilsidesat, misforstået eller valgt fra.
Det kan vise sig ved forventninger om, at barnet:
- Hurtigt accepterer den nye partner
- Underordner sig nye familiemønstre
- Ikke udtrykker vrede, sorg eller modstand
- “Samarbejder” uden at få plads til egne følelser
Set fra barnets perspektiv kan dette opleves som et dybt svigt.
Når omsorgssystemet kommer under pres
Hvis en forælder selv har en udryg tilknytning og stærk separationsangst, kan en ny partner komme i konflikt med omsorgen for barnet. I sådanne tilfælde kan barnet – bevidst eller ubevidst – blive sekundært.
Det er et smertefuldt og tabubelagt tema. For selv kærlige forældre kan, under pres, komme til at handle på måder, der kompromitterer barnets oplevelse af tryghed.
Tilknytningssvigt i forbindelse med skilsmisse er derfor vigtigt, men ofte overset, aspekt af børns trivsel.
Vil du forstå – og kunne arbejde professionelt med – disse dynamikker?
På Skolen for Traumeforløsende Psykoterapi arbejder vi ud fra traumeforløsende teknikker i dybden med:
- Tilknytning og udviklingstraumer
- Regulering af nervesystemet
- Toksisk stress og kropslige symptomer
- Relationelle dynamikker i familier og parforhold
- Hvordan vi som terapeuter kan støtte heling og opbygning af tilært tryg tilknytning
Ønsker du at arbejde professionelt med mennesker, der bærer disse ovenstående erfaringer – enten som kommende psykoterapeut eller fagperson, der vil udvide sin forståelse?
Så er du altid velkommen til at kontakte os og få en snak om det, du er nysgerrig på vores uddannelser og kurser.
Du kan høre andet om:
- Uddannelsernes faglige fundament
- Møde vores erfarne undervisere
- Få indblik i vores traumeforløsende tilgang
- Stille spørgsmål og mærke, om en af uddannelserne eller kurserne er det rette for dig
👉 Kontakt os på kontor@stpt.dk
👉 eller læs mere på vores hjemmeside: Læs mere her
👉Tilmeld dig et online informationsmøde
