Spiser du følelser?
Når trøsten findes i køleskabet.
Du er ikke svag. Du er overbelastet.
Og bag overspisningen gemmer der sig en god grund.
For mange mennesker handler spisning ikke kun om fysisk sult. Emotional eating er en måde at regulere følelser på – særligt stress, angst, tristhed, ensomhed eller indre tomhed. Det er ikke et spørgsmål om manglende viljestyrke. Det er et psykologisk og neurobiologisk fænomen med rødder i vores evne til at regulere følelser og håndtere belastning.
Hvad sker der fagligt set?
Forskning viser, at emotional eating hænger tæt sammen med emotionel dysregulering – vanskeligheder med at mærke, forstå og regulere følelser. Når nervesystemet er under pres, søger kroppen instinktivt regulering. Mad – især energitæt og sød føde – aktiverer hjernens belønningssystem og dæmper midlertidigt uro og stress.
Hos mange kan tidlige erfaringer med utryg tilknytning, omsorgssvigt eller andre belastninger have svækket udviklingen af sunde reguleringsstrategier. Kroppen lærer i stedet, at mad skaber ro. Det er en adaptiv overlevelsesstrategi – som senere bliver uhensigtsmæssig.
Studier peger på, at barndomstraumer, lavt selvværd og affektreguleringsvanskeligheder er stærkt forbundet med emotionel spiseadfærd. Det handler altså ikke blot om mad – men om regulering, selvforståelse og relationelle erfaringer.
Myterne, der står i vejen
Debatten om overvægt og overspisning er fortsat præget af sejlivede myter:
- At det handler om dovenskab eller manglende disciplin
- At løsningen er “spis mindre og bevæg dig mere”
- At vægttab automatisk løser de psykologiske problemer
Disse forklaringer ignorerer den omfattende viden om stress, traumer, hormonsystemer og nervesystemets betydning.
Kronisk stress påvirker blandt andet kortisolniveau, appetitregulering og belønningsmekanismer. Når kroppen gentagne gange aktiveres i alarmberedskab, øges trangen til energitæt mad som biologisk regulering. Det er ikke et karakterbrist – det er en fysiologisk respons.
Når problemet reduceres til kontrol og kalorier, forstærkes ofte skam og selvkritik. Og netop skam er en central drivkraft i den selvforstærkende cyklus af overspisning.
Omfanget i Danmark
Spiseforstyrrelser er i stigning i Danmark og rummer et betydeligt skyggetal. Mange søger aldrig hjælp, men kæmper i stilhed.
Den hyppigste spiseforstyrrelse er tvangsoverspisning (BED). Omkring 37.000 danskere lever med diagnosen, og samlet estimeres mellem 75.000 og 98.000 danskere at have en spiseforstyrrelse. Hertil kommer en langt større gruppe, som ikke opfylder diagnosekriterier, men som kæmper med følelsesdrevet spisning.
International forskning viser, at emotionel spiseadfærd kan forekomme hos op mod 45 % i særligt belastede grupper.
Det er med andre ord ikke et marginalt problem.
Konsekvenserne
Emotional eating påvirker både krop og psyke.
Fysisk:
- Øget risiko for overvægt og metaboliske udfordringer
- Forværring af somatiske tilstande som fx diabetes
Psykisk:
- Højere forekomst af angst og depression
- Lavere livskvalitet
- Skyld, skam og selvbebrejdelse
Socialt:
- Isolation
- Relationelle vanskeligheder
- Nedsat funktionsniveau
Overspisning er sjældent hovedproblemet. Det er et symptom.
Symptom eller årsag?
Der er en afgørende forskel på at behandle spiseadfærd og at forstå, hvad den regulerer.
Slankekure, kostplaner og restriktioner kan skabe midlertidig kontrol, men hvis den underliggende følelsesmæssige smerte og traumebelastning ikke adresseres, vender symptomet ofte tilbage – nogle gange i forstærket form.
Traumeforløsende arbejde retter sig mod:
- Regulering af nervesystemet
- Forståelse af triggere og forløsning af triggere og traumer.
- Udvikling af affekttolerance
- Genopbygning af relationen til kroppen
Når reguleringen styrkes, og traumer forløses, mister symptomet sin funktion.
Mødet med sundhedsvæsenet
I det danske sundhedsvæsen er fokus fortsat i høj grad rettet mod vægt og livsstilsinterventioner. Emotional eating som selvstændig problematik er endnu ikke centralt forankret i klinisk praksis.
Selvom BED er den mest udbredte spiseforstyrrelse, er der fortsat begrænsede nationale retningslinjer og specialiserede behandlingstilbud. Mange tilbydes primært kostvejledning frem for målrettet psykologisk behandling.
Samtidig viser forskning, at personer med overvægt ofte oplever vægtstigmatisering – også i sundhedssystemet. Når moral erstatter forståelse, øges skam. Og skam vedligeholder symptomet.
Der er et voksende behov for fagpersoner, der forstår sammenhængen mellem traumer, regulering og spiseadfærd.
Der er brug for terapeuter, der kan arbejde bag symptomet
Hvis vi skal skabe reel forandring, kræver det psykologisk og traumefaglig kompetence.
Det kræver terapeuter, der:
- Forstår nervesystemets rolle
- Kan arbejde med affektregulering
- Ser overspisning som et budskab – ikke en fejl
- Tør gå bag symptomet
Skolen for Traumeforløsende Psykoterapi uddanner netop psykoterapeuter med denne dybde.
Den 4-årige psykoterapeutuddannelse kombinerer traumeforløsende teknikker der tager udgangspunkt i:
- Traumepsykologi med udgangspunkt i Gestaltterapien
- Kropsorienterede metoder, der forløser på celleniveau
- Relationel forståelse
- Evidensbaseret praksis
Her lærer du at arbejde med de mekanismer, der ligger under symptomer som emotional eating – og hjælpe mennesker til varig forandring frem for midlertidig kontrol.
📅 Næste hold starter i august 2026.
Hvis du ønsker at arbejde professionelt med menneskerne bagom symptomerne – og være med til at løfte kvaliteten af den terapeutiske indsats i Danmark, er vores skole et godt bud på en psykoterapeutuddannelse og du inviteres til infomøde om uddannelsen.
Vores informationsmøder holdes alle online og varer en lille time.
Du kan høre mere om uddannelsens indhold og få svar på alle dine spørgsmål.
Find en dato der passer dig: Online informationsmøde
