TBT og klassisk samtaleterapi arbejder begge med traumer, men på to forskellige planer: samtalen skaber awareness og forståelse, mens traumeterapien forløser konkrete traumer i krop og nervesystem. På STPT lærer du som Reg. psykoterapeut at balancere de to, så du kan åbne med samtale og indsigt – og skifte til dyb traumeterapi, når kroppen er klar til forløsning.
TBT vs. klassisk samtaleterapi: Hvad er forskellen?
Måske mærker du, at klassisk samtaleterapi giver dig forståelse – men at de samme reaktioner bliver ved med at komme igen i kroppen. Eller du er terapeut og oplever, at klienten “forstår det hele”, men stadig fryser, overreagerer eller mister sig selv i bestemte situationer. Her opstår spørgsmålet: Hvad kan traumeterapi som TBT, som samtalen ikke altid kan alene.
I klassisk psykoterapi er målet ofte awareness: at opdage mønstre, følelser og sammenhænge, så du forstår, hvorfor du reagerer som du gør. I traumeterapi – og særligt i Transbiologisk Traumeterapi (TBT) – er målet at forløse de konkrete traumer, der ligger lagret i krop og nervesystem, også selv om du ikke kan huske eller formulere hele historien. På STPT’s Reg. psykoterapeutuddannelse lærer du at kombinere de to spor, så samtalen åbner døren, og traumeterapien forløser det, der sidder fast.
Klassisk samtaleterapi: Awareness og forståelse
I klassisk psykoterapi er sproget det vigtigste redskab. Du og terapeuten udforsker tanker, følelser, relationer og livshistorie, så du får en klarere forståelse af dine mønstre. Den øgede bevidsthed kan give stor lettelse, nye valg i hverdagen og bedre selvforståelse – mange oplever, at det alene gør en stor forskel.[2][3]
Ofte arbejder I med temaer som grænsesætning, tilknytning, skam, skyld og selvværd, og med hvordan gamle erfaringer farver dine nuværende relationer. Men selvom du forstår “hvorfor”, kan kroppen stadig reagere, som om den er i fare: hjertet banker, kroppen fryser, eller du går i alarmberedskab, uden at du bevidst vælger det.
TBT: Dyb traumeterapi i kroppen
Transbiologisk Traumeterapi (TBT) er en kropsbaseret traumemetode, hvor fokus er at forløse de konkrete traumer, der sidder som spor i krop og nervesystem. I stedet for primært at tale om traumet, guides du gennem nærvær, kropsfornemmelser og indre billeder til der, hvor reaktionen opstod – ofte langt tilbage i tiden, nogle gange før der var ord.
TBT minder på mange måder om ren kropsterapi: det er ikke altid nødvendigt at vide præcist, hvad du forløser, for at kroppen kan slippe. Mange oplever, at gamle reaktioner – fx intens uro, følelsesløshed eller pludselig skam – løsner sig, uden at der er lange historier, men gennem en guidet kropslig proces.
Når traumer ikke er bevidste
En vigtig pointe i traumeterapi er, at ikke alle traumer er bevidste, tydelige minder. Nogle ligger som meget tidlige oplevelser eller gentagende mønstre, som mest kan mærkes gennem kroppen og følelserne, ikke gennem ord. Her er TBT særlig stærk, fordi metoden kan arbejde direkte med reaktionen – selv når du ikke “kan huske” hændelsen, men tydeligt mærker dens spor.
Samspillet: Fra indsigt til forløsning
På STPT er udgangspunktet, at de to tilgange ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Terapiforløb starter ofte med samtalen, hvor du og terapeuten sammen skaber overblik, tryghed og clarity omkring dine temaer, ressourcer og mål. Den klassiske psykoterapi bruges til at skabe awareness: Hvad går igen, hvad trigger dig, hvordan hænger det sammen med din historie og dine relationer.
Når der er skabt nok tryghed og klarhed, kan traumeterapien – fx TBT – træde mere i forgrunden. Her flytter fokus fra “at forstå” til at forløse: I arbejder med de konkrete kropslige reaktioner, traumestrenge og dybe mønstre, så den energi, der har været bundet i traumet, gradvist slipper. Det betyder, at du ikke kun ved, hvorfor du har det, som du har det – du kan også mærke, at kroppen reagerer anderledes i situationer, der før var svære.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Er TBT “bedre” end klassisk samtaleterapi?
Ingen af delene er “bedst” i sig selv; de virker forskelligt og komplementerer hinanden. Samtalen skaber bevidsthed og forståelse, mens TBT målrettet forløser traumer i kroppen – det stærkeste er ofte kombinationen.
Skal jeg kende mit traume for at arbejde med det i TBT?
Nej. I TBT er det ikke altid nødvendigt at kende historien i detaljer. Terapeuten arbejder med dine nuværende reaktioner og kropslige spor, som ofte peger tilbage til det, der skal forløses – også hvis det ikke er fuldt bevidst.
Hvordan føles en TBT‑session i forhold til en almindelig samtale?
I en samtale taler du mest; i TBT er der ofte mere stilhed, guidning ind i kroppen og fokus på indre sansninger og følelsesmæssige skift. Mange beskriver det som at “rejse ind” i en oplevelse og komme ud med mere lettelse og ro.
Kan man blive overvældet af traumeterapi?
En veluddannet traumeterapeut arbejder gradvist og med regulering, så du ikke oversvømmes, men kan være nærværende til stede, mens tingene slipper. På STPT’s uddannelser er tryghed, tempo og grounding centrale principper.
Er TBT kun for “store” traumer som ulykker og overgreb?
Nej. Metoden bruges både til choktraumer og til mere “stille” udviklingstraumer, som fx gentagne svigt, følelsesmæssig mangel eller vedvarende stress, der har sat sig dybt i nervesystemet.
Konklusion: Derfor lærer du begge tilgange på STPT
Klassisk samtaleterapi og TBT løser hver sin del af opgaven: den ene skaber awareness og sprog, den anden forløser konkrete traumer i kroppens dybere lag. På STPT’s traumeforløsende psykoterapeutuddannelse lærer du at balancere de to, så du kan åbne med samtale, bruge awareness bevidst – og skifte til dyb traumeterapi, når klientens system er klar til det, også når traumet ikke er fuldt bevidst.
Vil du lære at kombinere samtaleterapi og traumeterapi i din praksis, kan du læse mere om uddannelsen til Reg. psykoterapeut og ansøge direkte via STPT’s hjemmeside.
Kommentarer