Uddannet terapeut - Hvad nu?

Masterclass - 1 dag

UDDANNET TERAPEUT - HVAD NU? 

Vi knokler i mange år – både med os selv og med at lære faget. Og pludselig står vi der: færdiguddannede, klar til klienter. Men hvilke klienter? Hvordan skal mit nye arbejdsliv se ud? Og hvordan kommer jeg egentlig i gang?

Mange oplever, at det kan være svært at finde retningen, når uddannelsen er i hus. Skal jeg skabe min egen praksis? Eller bruge min nye viden på en anden måde? Og hvordan fortæller jeg om det, jeg kan – på en måde, der føles rigtig?

Disse masterclasses er for dig, der er færdig som terapeut – uanset om du blev færdig for nylig eller for flere år siden – og som ønsker at finde bedre fodfæste i dit arbejdsliv.

MODUL 1: Din retning som terapeut

Vi begynder med at vende blikket indad. Hvad driver dig? Hvad tænder dig? Og hvad er det egentlig, du bringer med dig – både fagligt og menneskeligt?


I dette modul får du mulighed for at undersøge dine værdier, talenter og unikke styrker. Ikke for at presse dig ind i en fast form, men for at finde den vej, der giver mening for netop dig.

Målet er ikke at finde én rigtig løsning – men at skabe klarhed og retning, som du kan bevæge dig videre fra.

Vi arbejder med teknikker fra NLP til at skabe en klar vision for din vej fremad. Du skal skabe klarhed over de kompetencer og særlige talenter, du kan bringe i spil, med din nye uddannelse og dit nye ståsted i livet. 

MODUL 2: Fra vision til virkelighed

Når retningen begynder at tegne sig, kan vi begynde at bygge.

I andet modul arbejder vi med at omsætte din faglige vision til konkrete skridt, i et tempo og på en måde, der passer til dig.
Vi ser på, hvordan du kan formulere mål, der støtter din udvikling – hvad enten du drømmer om at åbne egen praksis, samarbejde med andre, eller bruge din faglighed på nye måder.

Det handler om at finde fodfæste og tage meningsfulde skridt i den retning der kalder på dig.

UNDERVISERE

Kirstine Bjerre er uddannet psykoterapeut fra STPT og i dag en del af skolens ledelse. Hun har en baggrund som udviklingskonsulent og leder med fokus på talentudvikling – og har gennem mange år arbejdet med at støtte mennesker i at finde deres retning, styrker og ståsted.

I sit arbejde forener hun det terapeutiske og det strategiske: Hun hjælper med at tydeliggøre dine værdier, dine særlige kompetencer og din personlige kernefortælling – så du kan skabe et arbejdsliv, der føles meningsfuldt og bæredygtigt.

Kirstine brænder for at hjælpe færdiguddannede terapeuter med at få mod og klarhed til at stå frem i deres faglighed – på en måde, der føles både ægte og professionel.

Linda Betsy Lauridsen er psykoterapeut, traumeterapeut, underviser og direktør for Skolen for Traumeforløsende Psykoterapi.

Inden hun blev psykoterapeut, arbejdede Linda i flere år som NLP MasterPractitioner og internationalt certificeret coach. Hun har stor erfaring med at støtte mennesker i at undersøge, hvordan tanker, overbevisninger og indre dialoger påvirker vores retning i livet.

I denne workshop bringer Linda særligt sin NLP-ekspertise i spil. Hun har blik for både det personlige og det professionelle perspektiv – og bidrager med skarphed, varme og en dyb respekt for den proces, det er at finde fodfæste som færdiguddannet terapeut.

PRAKTISK INFORMATION

Kurset er for alle med en terapeutisk uddannelse, som ønsker at tage skridt mod et nyt arbejdsliv. 


Kurset afholdes på Hellerupvej 10, Baghuset 2. sal, 2900 Hellerup


Dato: 30. januar 2026
Tid: kl. 10 - 17
Pris: 1.395,-

TILMELDING

RVN_9601-edited
Uddannet som terapeut - hvad nu?
En workshop om værdier, talenter og unikke styrker

Denne workshop er for dig, der er uddannet som terapeut – uanset om du blev færdig for nylig eller for flere år siden – og som ønsker at finde bedre fodfæste i dit arbejdsliv.

DKK 1.395
Køb nu