En del af det teoretiske fundament på psykoterapeutuddannelsen på Skolen for Traumeforløsende Psykoterapi er forståelsen af de eksistentielle grundvilkår.
Undervisningen forestås af Reg. Psykoterapeut Nina Schiøtz, MPF der er uddannet i blandt andet Eksistentiel Psykoterapi og har mange års erfaring i at undervise i emnet. Hun har ligeledes arbejdet som Psykoterapeut i 20+ år med en eksistentiel tilgang. Nina er ligeledes partner og underviser i bl.a. tilknytningsteori, neuroaffektiv psykoterapi og gestaltterapi på Skolen. Læs mere om Nina
Der tages udgangspunkt i Irwin Yalom’s værk: Eksistentiel psykoterapi, som du anbefales at have læst forud for kurserne.
Vi deler den op, så vi arbejder med de to første livsvilkår Døden og Frihed på 1. modul
På modul 2 arbejder vi med Isolation og Meningsløshed.
Arbejdet på de 4 dage i 2 moduler går ud på at skabe et solidt fundament som psykoterapeuter, og disse dage er væsentlige i denne proces. Vi gennemgår ikke materialet slavisk, men oversætter til virkeligheden i din konsultation - vi diskuterer og træner individuelt, i grupper og plenum.
Vil du vide mere om kurset er du altid velkommen til at kontakte os på kontor@stpt.dk
Vi glæder os til at se dig
Pris: 6.000.-
Undervisningen er fra kl. 10-17 alle dage.
Undervisningen er delt op på 2 x 2 dage og foregår på Skolen på Hellerupvej 10, Baghuset 2. sal, 2900 Hellerup
Transbiologisk traumeterapi (TBT) er en nænsom, indenfor traumeterapi. Metoden tager afsæt i PeakStates-modellen, udviklet af psykolog Grant McFetridge, og bygger på en forståelse af, at mange af vores mest gennemgribende traumer er biologisk og energetisk forankrede i kroppen.
Ifølge modellen lagres traumer som cellehukommelse og energetiske aftryk i kroppens system. De manifesterer sig i livet som dybe følelsesmæssige mønstre, som ofte ikke lader sig bearbejde gennem samtale, kognitiv indsigt eller klassisk terapi. Temaer som afvisning, forladthed, værdiløshed eller eksistentiel uro kan dukke op i forskellige variationer gennem livet – uden at klienten nødvendigvis kan knytte dem til konkrete hændelser. I TBT betragtes disse temaer som en del af en traumestreng: en række oplevelser med samme grundfølelse som fællesnævner.
TBT gør det muligt at arbejde direkte med denne traumestreng – og med de uforløste kropslige reaktioner, der ligger bag den. Gennem guidede, kropsforankrede processer får klienten adgang til de dybeste lag i sit nervesystem og sin kropslige hukommelse. Metoden gør det muligt at identificere og forløse de traumer, der sidder før ordene, før tanken – og som ofte fastholder klienten i gentagne mønstre, psykosomatiske symptomer eller følelsesmæssig fastlåsthed.
TBT forener intuitiv kontakt, energetisk regulering og kropsligt nærvær med en enkel, men dybt transformerende metode. Tilgangen trækker på nyere indsigter fra epigenetik, som viser hvordan traumer kan påvirke genudtryk og biologisk regulering – samt fra energipsykologien, der undersøger samspillet mellem krop, energi og bevidsthed i terapeutisk forandring.
TBT anvendes i dag af terapeuter, kropsterapeuter og behandlere, der ønsker at arbejde med de dybeste lag af menneskelig sårbarhed og helingspotentiale. Den er særlig anvendelig i arbejdet med klienter, der har været i langvarig terapi uden at opleve vedvarende forandring – eller som mærker, at noget i dem reagerer, uden at de kan forklare hvorfor.
Transbiologisk traumeterapi er ikke en erstatning for samtaleterapi, men et supplement og en udvidelse, som muliggør dyb kontakt til det, der ikke kan forklares – kun mærkes og forløses.


På dette 2-dages kursus lærer du, hvordan du kan skabe adgang til forløsning ved at arbejde med det sted i kroppen, hvor traumet opstod.
Du bliver introduceret til TBT’s grundprincipper og lærer tre centrale teknikker:
En forankringsteknik, der hurtigt bringer nervesystemet til ro
En metode, som hjælper dig med at skelne mellem tanke, følelse og kropslig reaktion
En enkel regressionsteknik, der guider dig tilbage til det sted, hvor traumet opstod – så du kan forløse det nænsomt og effektivt
Derudover lærer du:
At identificere, hvad der hindrer forandring – og hvordan du arbejder med det
At skabe tryghed og regulering i kroppen, før du går ind i dybe temaer
Hvordan traumer ofte opstår som traumestrenge – og hvordan TBT skaber adgang til at opløse dem
Kurset er for dig, der ønsker et nænsomt og dybdegående redskab til at arbejde med traumer – både i dit eget liv og med andre. Du kan være terapeut, behandler, kropsarbejder – eller blot nysgerrig på personlig udvikling og heling.
Du behøver ingen særlige forudsætninger – bare et åbent sind og lysten til at mærke, hvad kroppen husker.
Kurset er praksisnært og oplevelsesbaseret. Vi arbejder i et trygt rum, hvor du får mulighed for at:
Lære og afprøve teknikkerne både på dig selv og med andre deltagere.
Deltage i guidede processer.
Mærke, hvordan kroppen reagerer, når den mødes med nærvær og støtte – ikke analyse
Mange deltagere oplever markante skift og lettelser allerede i løbet af de to dage.
Tid og sted
Kurset varer to dage, begge dage kl. 10.00–17.00
Se aktuelle datoer
Pris
2.795 kr. inkl. kaffe/te og kursusmateriale
(Depositum på 500 kr. betales ved tilmelding)
Kursusbevis & RAB-point
Kurset tæller 16 RAB-point og afsluttes med et kursusbevis sendt på mail.
Faciliteter
Der er mulighed for at medbringe frokost eller købe i området. Husk gerne varme sokker eller indesko.